Yoga for krop og sind
Fredericia Yoga Tribe er en lille, lokal specialiseret aftenskole, som primært tilbyder kurser i IYENGAR® yoga, Traume Sensitiv Yoga - TCTSY samt andre yogagrene.
I menuen kan du finde oplysninger om hold, skoleleder, yogalærere, bestyrelsen og om skolens persondatapolitik.
Undervisningen foregår i den hyggelige, lille gymnastiksal på 1. sal ved Sundhedshuset i Fredericia Dronningensgade 97.
Du kan nemt finde både parkeringspladser og busstoppested tæt på undervisningsstedet.
Der er kurser både om dagen og aftenen: Yoga for begyndere, letøvede, øvede og seniorer samt traumesensitiv yoga. Vi udbyder af og til også workshops og retreats. Vi er en del af Fredericia Yoga Festival.
I Iyengar yoga undervisningen bliver der brugt forskellige redskaber som klodser og bælter, så stillingerne bliver tilgængelige og du får størst muligt udbytte af dem. Du bliver guidet omhyggeligt gennem alle stillingerne, så du ikke er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Når du dyrker yoga, kan du bl.a. få større smidighed, styrke og ro både i krop og sind. Det er ikke en betingelse for at gå til yoga, det er noget du med tiden får!
Fredericia Yoga Tribe er medlem af Dansk Oplysnings Forbund, DOF.